Muratori MZ18 XG​

Vi har solgt stennedlægningsfræsere siden 1994 og vi har i hele perioden fået udviklet nye og større modeller hos MURATORI.

Denne model leveres i 3 og 4 meters arbejdsbredde i modsætning til den mindre model, i max 3 meter. Den har fået dobbelt kædetræk, dvs. kædetræk i begge sider, den har fået kraftigere knivbom samt større hus, der giver mulighed for større gennemstrømning af jord, sten og andre partikler.​

Den store fordel ved maskinen er, at den sørger for at der ikke er sten, jordknolde, lerknolde, myremalm i arbejdsdybden/roddybden.

Den knuser og nedlægger også rødder efter majsplanter. Kørespor fra f. eks gylle, kalk, gødningsvogne og traktor fjernes også fra så-bed med stennedlægningsfræseren. Marken er gjort klar i en arbejdsgang.​MZ18XG kan med stor fordel anvendes til dyrkning af kartofler, gulerødder, løg, jordbær + mange andre grøntsager.​​

Stennedlægningsfræseren kan også med stor fordel anvendes til en lang række alternative opgaver året rundt, bl.a. opdyrkning af gamle brakmarker, nedfræsning af rødder efter juletræer, nedfræsning af afklip af læhegn, anlæggelse af ridebaner, anlæggelse af græsningsarealer til heste (for at undgå sten i hestenes hove), oprensning af sandstrand, anlæg af græsplæner, alléer og golfbaner samt etablering af større naturanlæg.​

Den bruges til at begrave sten af betydelige dimensioner. Denne stennedlægger, er konstrueret specielt til at lægge sten og andre materialer dybere i jorden end traditionelle stennedlæggere. Dette gør det muligt at bearbejde det øverste jordlag bagefter uden at det nedlagte materiale kommer op igen. Jordknolde, lerknolde, sten, myremalm mm (alle partikler større end 35 mm) bliver lagt i jorden i en arbejdsgang. Jordknolde og lerknolde er knust efter behandlingen​

Maskinen leveres med special kraftoverføring med automatisk kobling, der aldrig skal justeres. Prisen er inklusiv rørtromle og sidetallerken (alternativt gittertromle). En maskine med en stor kapacitet og lave vedligeholdelses omkostninger.​

For brochurer se nederst under menupunktet Brochurer​​

Vi er en handelsvirksomhed, der har specialiseret os i at importere park- og anlægsmaskiner.

Kontaktoplysninger

Sønderup Maskinhandel A/S

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup

Klik her for rutevejledning

Hovednummer: +45 98653255

E-mail: mail@fbdk.dk